MIN 13. Jógvan í Lon Jacobsen: Ærligt talt, who cares?
En sociolingvistisk undersøgelse af holdninger til og bruk af importord og afløsningsord i færøsk
I denne bog kan du læse om 48 udvalgte færøske informanters holdninger til engelske importord og færøske nydannelser. En af disse 48 informanter, som i øvrigt er yderst skeptisk over for purismen, udtrykker sin holdning på følgende måde:
Jeg tror, det var på Island på et tidspunkt, at man var temmelig rabiat, og jeg har hørt en historie om, at da de købte alle disse Fokker-maskiner, da var det påbudt, at alle manualer skulle være på islandsk. De kom i vanskeligheder, for ét er at oversætte til islandsk, noget andet er at opfinde nye ord til alle disse små dele og dippedutter, som er i sådan en maskine.
Senere i interviewet vender han tilbage til denne historie. Da jeg spørger ham, om vi bør danne nye færøske fagord, siger han følgende:
Lad os bruge det der med de der Fokker-maskiner til Island som eksempel. De gik nemlig i den anden grøft, hvor de sagde, at alt skulle være på islandsk; havde det ikke været ulyksalig kedeligt, hvis vi ikke vidste, hvad den og den skrue hed på islandsk om bord på Fokkerfriendship-maskinerne om tyve år, hvad? Og ærligt talt, who cares, hvad den hedder på islandsk [latter].
Foruden disse 48 informanter, som producerede over 100 timers interviewmateriale, har ca. 540 færinger givet deres holdning til kende gennem en meningsmåling, derudover deltog 624 personer i en masketest.
Resultaterne er yderst interessante. Man kan bl.a. læse om, at færinger generelt udtrykker puristiske holdninger, når de er bevidste om spørgsmålet. På den anden side er de ikke særlig puristiske, når de er mindre bevidste om spørgsmålet. En anden interessant ting er, at antallet af pragmatiske argumenter i forhold til purismen flere gange overstiger antallet af nationale argumenter. Det er jo interessant for så vidt som pragmatik snarere gælder sproget som funktion end som symbol.
Jógvan í Lon Jacobsen er dr.philos. fra Universitetet i Bergen (2008) og er ansat som lektor ved Fróðskaparsetur Føroya (Færøernes Universitet) og er desuden formand for Færøsk sprognævn.
Indhold
1. Indledning, teori og metode 15
1.1. Indledning 15
1.1.1. Emne og formål 16
1.1.2. Afhandlingens struktur 18
1.1.3. Sproget og samfundet . 19
1.1.4. Sociolingvistik på Færøerne 21
1.2. Teori . 22
1.2.1. Hvad er holdninger? 22
1.2.2. Normer 25
1.2.3. Livsstil . 26
1.2.3.1. Livsstil i importordsprojektet . 29
1.2.3.2. De ideelle krav til virksomhederne og informanterne . 31
1.3. Metode 32
1.3.1. Generelt . 32
1.3.2. Observatørens paradoks 32
1.3.3. Videnskabsteori 33
1.3.4. Metoderne i undersøgelsen 34
1.3.4.1. Særtræk ved meningsmålinger . 35
1.3.4.2. Dybdeinterviews (E2): En kvalitativ og en kvantitativ undersøgelse . 37
1.3.4.2.1. Pilotundersøgelse 38
1.3.4.2.2. Interviewene 39
1.3.4.2.3. Hovedemner i dybdeinterviewene 41
1.3.4.2.4. Fremgangsmåde i forbindelse med udvælgelse af informanter 41
1.3.4.2.5. Informanterne – alder, uddannelse, arbejde 43 Livsstil A 43 Livsstil B 44 Livsstil C 44 Livsstil D . 44
1.3.4.2.6. Oversigt over informanter og virksomheder 45
1.3.4.2.7. Tekniske hjælpemidler og udskrivning 45
1.3.4.3. Masketesten (E3) – en kvantitativ undersøgelse . 47
1.3.4.3.1. Generelt om masketester 47
1.3.4.3.2. Metode 48
2. Empirisk del – kvantitativ metode 51
2.1. Meningsmålingen 51
2.1.1. Udvælgelsen af informanter 51
2.1.2. Totalbilledet . 54
2.1.3 Betydningen af baggrundsvariablerne 56
2.1.3.1. Køn 56
2.1.3.2. Alder . 58
2.1.3.3. Indtægt 60
2.1.3.4. Uddannelse 61
2.1.3.5. Region . 64
2.1.3.6. Pc og internet med email 68
2.1.3.7. Samfundsideologi 70
2.1.3.8. Konklusion 70
2.2. Masketesten . 72
2.2.1. Dataindsamlingen . 72
2.2.1.1. Teksten 72
2.2.1.2. Adjektivskalaerne og vurderingsdimensionerne . 75
2.2.1.3. Maskestemmer og fyldstemmer 75
2.2.1.4. Gennemførelsen af dataindsamlingen . 76
2.2.1.5. Informanter og maskeorden 78
2.2.2. Totalresultat . 80
2.2.2.1. Resultatet på baggrundsvariablerne 81
2.2.2.2. Sprogbrug og personlighedstræk 85
2.2.2.3. Konklusion og diskussion 86
3. Empirisk del – kvalitativ metode 89
3.1. E1spørgsmålene i E2undersøgelsen – en sammenligning . 89
3.1.1. Sammenligning spørgsmål for spørgsmål 89
3.1.2. Konklusion 93
3.1.3. Sociale mønstre 94
3.1.3.1. Livsstil . 94
3.1.3.2. Køn 95
3.1.3.3. Uddannelse 96
3.1.3.4. Alder . 97
3.1.3.5. Pc og internet . 97
3.1.3.6. Sammenfatning . 98
3.2. Internationale hjælpesprog . 98
3.2.1. Spørgsmålene 98
3.2.2. Prioritering af internationale sprog . 100
3.2.3. Alle bør lære sig engelsk som internationalt sprog 101
3.2.3.1. Afkrydsningerne . 101
3.2.3.2. Kommentarer til spørgsmålet 102
3.2.3.3. Argumenter for engelsk som internationalt sprog 103
3.2.3.4. Argumenter imod engelsk som internationalt sprog . 105
3.2.4. Sociale mønstre 106
3.2.4.1. Livsstil . 106
3.2.4.2. Livsstil og uddannelse 109
3.2.4.3. Ét eller flere internationale sprog i forhold til livsstil 110
3.2.4.4. Køn 112
3.2.4.5. Andre sociale variabler . 114
3.2.5. Nordiske sprog i internordisk kommunikation 114
3.2.5.1. I hvor høj grad taler folk i Norden deres eget sprog, når de taler sammen? . 114
3.2.5.2. Kommentarer til spørgsmålet 116
3.2.5.3. Argumenter for nordisk . 118
3.2.5.3.1. Kulturelle argumenter . 118
3.2.5.3.2. Praktiske argumenter . 119
3.2.5.3.3. Islændinge og finner 120
3.2.6. Sociale mønstre 120
3.2.6.1. Livsstil . 120
3.2.6.2. Køn 122
3.2.6.3. Kompetence i engelsk 123
3.2.6.4. Alder . 124
3.2.6.5. Pc, internet og udenlandsophold 124
3.2.6.6. Sammenfatning for spørgsmålet om internationale sprog . 125
3.3. Importord og brugsområder 126
3.3.1. Indledning 126
3.3.2. Afkrydsninger og kommentarer 127
3.3.2.1. Omfang 127
3.3.2.2. Brug 129
3.3.2.3. Tvivlsspørgsmålene placeres i midten . 132
3.3.2.4. Kommentarer til spørgsmålene 133
3.3.3. Argumenter 134
3.3.3.1. Pragmatiske argumenter 139
3.3.3.2. Fatalistiske argumenter 142
3.3.3.3. Nationale argumenter 143
3.3.3.4. Demokratiske argumenter 144
3.3.3.5. Pædagogiske argumenter . 146
3.3.3.6. Æstetiske argumenter 146
3.3.3.7. Konklusion 147
3.3.4. Venlighed 148
3.3.5. Adjektiver og andre ord . 149
3.3.6. Det ideelle og det funktionelle 151
3.3.7. Uoverensstemmelser 152
3.3.8. Konsekvens . 153
3.3.9. Aldersbetinget fænomen 154
3.3.10. Sociale mønstre . 155
3.3.10.1. Livsstil 155
3.3.10.2. Køn . 157
3.3.10.3. Uddannelse 158
3.3.10.4. Alder . 159
3.3.10.5. Andre variabler . 160
3.3.11. Konklusion 162
3.4. Domænetab til engelsk 164
3.4.1. Indledning – om begrebet domænetab . 164
3.4.2. Politikere og engelsk 167
3.4.2.1. Afkrydsningerne og kommentarer til spørgsmålsformuleringen . 168
3.4.2.2. Argumenter 169
3.4.2.2.1. Pragmatiske argumenter 169
3.4.2.2.2 Nationale argumenter . 170
3.4.3. Videnskabssproget 171
3.4.3.1 Indledning 171
3.4.3.2. Afkrydsningerne . 173
3.4.3.3. Kommentarer til spørgsmålet 174
3.4.3.4. Argumenter 175
3.4.3.4.1. Pragmatiske argumenter 175
3.4.3.4.2. Realistiske argumenter . 177
3.4.3.4.3. Nationale argumenter 177
3.4.4. Konklusion 178
3.4.5. Popog rocktekster . 179
3.4.5.1. Indledning 179
3.4.5.2. Afkrydsningerne . 182
3.4.5.3. Kommentarer fra informanterne 182
3.4.5.4. Argumenter 183
3.4.5.4.1. Pragmatiske argumenter 183
3.4.5.4.2. Nationale argumenter 184
3.4.6. Konklusion om domænetab 185
3.4.7. Sociale mønstre 187
3.4.7.1. Livsstil . 187
3.4.7.2. Køn 188
3.4.7.3. Uddannelse 189
3.4.7.4. Alder . 189
3.4.7.5. Andre sociale variabler . 191
3.4.7.6. Konklusion for sociale mønstre . 192
3.4.8. Statusspørgsmålet som blev til et korpusspørgsmål 192
3.4.8.1. Kan det engelske sprogs status få følger for færøsk? 193
3.4.8.2. Er der for mange områder, hvor man må kunne engelsk for at kunne klare sig? . 195
3.5. Korpus 197
3.5.1. Indledning – korpusplanlægning, teori og metode 197
3.5.2. Bliver importordene afløst af færøske ord eller oversat til færøsk? . 199
3.5.2.1. Afkrydsningerne . 199
3.5.2.2. Kommentarer fra informanterne 199
3.5.3. Hvordan gør man i de andre nordiske lande? 200
3.5.3.1. Afkrydsningerne . 200
3.5.3.2. Kommentarer fra informanterne 202
3.5.4. Det færøske ord bør bruges 203
3.5.4.1. De tre ordpar 203
3.5.4.2. Afkrydsningerne . 205
3.5.4.3. Kommentarer fra informanterne 205
3.5.4.4. Hvilke ord bruger du selv? . 207
3.5.5. Konvergens: “Det kommer an på, hvem jeg taler med” 208
3.5.6. Indhold: “Det kommer an på, hvad jeg taler om” 211
3.5.7. Bør vi give engelske importord færøsk retskrivning? 211
3.5.7.1. Afkrydsningerne . 211
3.5.7.2. Kommentarer fra informanterne 212
3.5.8. Hvordan staver du importord? 214
3.5.8.1. Vane 216
3.5.8.2. Æstetik 217
3.5.8.3. Springe over hvor gærdet er lavest 217
3.5.8.4. Konsistensprincippet . 218
3.5.8.5. Etymologi: Indholdet forsvinder 218
3.5.8.6. Tineygjari (teenager) 219
3.5.9. Sammenligning mellem svarene om tilpasning af importord i skrift og de konkrete ord . 220
3.5.10. Hvordan skal engelske importord bøjes i færøsk? 223
3.5.11. Engelske udtryk – afkrydsningerne 224
3.5.12. Engelske importord gør færøsk til et rigere og mere levende sprog 227
3.5.13. Sociale mønstre . 228
3.5.13.1. Livsstil 228
3.5.13.2. Køn . 230
3.5.13.3. Uddannelse 232
3.5.13.4. Alder . 234
3.5.13.5. Kompetence i engelsk 235
3.5.13.6. Pc og internet . 235
3.5.13.7. Udenlandsophold 235
3.5.14. Konklusion 236
3.6. Fortællinger 239
3.6.1. Indledning 239
3.6.2. Fortællingens funktion 240
3.6.3. Grupperinger efter emne . 242
3.6.3.1. Fortællinger om engelsk som internationalt sprog 243
3.6.3.2. Fortællinger om sprogkontakt i Norden 246
3.6.3.3. Fortællinger om importord . 249
3.6.3.4. Fortællinger om engelsk som arbejdssprog 251
3.6.4. Konklusion 253
4. Sammenfatning og konklusioner 255
4.1. Sprogkultur 255
4.2. Bevidste og underbevidste holdninger . 256
4.3. Resultatet af livsstilsanalyserne . 257
4.4. Højlav og modernetraditionel 257
4.5. Sproget som del af nationsbygningen. 259
4.6. Vil purismen svækkes på sigt? 261
4.7. En nordisk sammenligning 262
4.8. Metodologiske konklusioner 266
4.9. Danner holdninger sociale distinktioner? 268
5. Conclusions and discussions in English . 271
5.1. Culture of language . 271
5.2. Conscious and unconscious attitude . 272
5.3. Results of the analysis of lifestyles . 273
5.4. Highlow and moderntraditional axes 274
5.5. The Faroese language as a part of the nation building . 276
5.6. Will purist thinking retreat? 279
5.7. A synchronic comparison with MIN project languages . 280
5.8. Methodological reflections . 284
5.9. Does attitude create social distinctions? 286
Litteraturliste 288
Bilag 1. Spørgeskemaet i meningsmålingen 295 Bilag 2. Sprøgeskemaet i dybdeinterviewene 297 Bilag 3. ”Kontrakten” mellem feltarbejderen og informanten 309 Bilag 4. Vurdering af nyhedsoplæsning 310 Bilag 5. Figurer og tabeller 312
ISBN 978-82-7099-682-7, 324 sider, heftet
Format: 17x24 cm, vekt 0,7 kg, publiseringsår 2012, språk: dansk
