MIN 7. Jarvad/Sandøy (red.): Stuntman og andre importord
Hvad gør en nordbo når han eller hun bruger et engelsk ord midt inde i en sætning på modersmålet? Bliver ordet udtalt som på engelsk? Bøjer man det på engelsk, og siger de fleste så fx airbags eller airbaggene?
Det var nogle af de spørgsmål som blev stillet til en af undersøgelserne under det større samarbejdsprojekt Moderne importord i sprogene i Norden (MIN) da det begyndte sit arbejde i 2002. Formålet med projektet var at beskrive påvirkningen fra fremmede sprog på de syv største sprogsamfund i Norden. Medarbejderne præsenterer i denne bog sine analyser af mønstrene for tilpasning og ikketilpasning af importord i hvert af sprogsamfundene. Forskellene er store, men også lighederne.
I alle de syv sprogsamfund bliver engelske ord af typen truck tilpasset til det hjemlige vokalsystem, men der er store uligheder i hvilken vokal som tages i brug. I svensk og dansk er flertalsbøjning med -s blevet ganske almindeligt. I islandsk bøjer man sjældent importerede adjektiver, sådan at kúl (eng. cool) ikke bliver til kúlt når man snakker fx om kúl útvarp (intetkønsord for 'radio'), selv om det hedder fínt útvarp. Men i andre henseende er islandsk dog det sprog der tilpasser importordene mest, sammen med færøsk.
Bidragene om de enkelte sprog er skrevet af Ásta Svavarsdóttir (islandsk), Hjalmar P. Petersen og Helge Sandøy (færøsk), Roy Johansen (norsk), Margrethe Heidemann Andersen og Marianne Rathje (dansk), Malin Dahlman (svensk i både Sverige og Finland) og Ulla Paatola (finsk). Pia Jarvad har skrevet indledningen om det fælles oplæg, og sidst i bogen sammenligner hun resultaterne fra alle sprogsamfundene for både at give et helhedsbillede for Norden og at kunne generalisere over de indsigter det kan give os.
Moderne importord i språka i Norden 7.
ISBN 978-82-7099-484-7, 221 sider, heftet
Format: 17x24 cm, vekt: 0,5 kg, publiseringsår 2007
Det var nogle af de spørgsmål som blev stillet til en af undersøgelserne under det større samarbejdsprojekt Moderne importord i sprogene i Norden (MIN) da det begyndte sit arbejde i 2002. Formålet med projektet var at beskrive påvirkningen fra fremmede sprog på de syv største sprogsamfund i Norden. Medarbejderne præsenterer i denne bog sine analyser af mønstrene for tilpasning og ikketilpasning af importord i hvert af sprogsamfundene. Forskellene er store, men også lighederne.
I alle de syv sprogsamfund bliver engelske ord af typen truck tilpasset til det hjemlige vokalsystem, men der er store uligheder i hvilken vokal som tages i brug. I svensk og dansk er flertalsbøjning med -s blevet ganske almindeligt. I islandsk bøjer man sjældent importerede adjektiver, sådan at kúl (eng. cool) ikke bliver til kúlt når man snakker fx om kúl útvarp (intetkønsord for 'radio'), selv om det hedder fínt útvarp. Men i andre henseende er islandsk dog det sprog der tilpasser importordene mest, sammen med færøsk.
Bidragene om de enkelte sprog er skrevet af Ásta Svavarsdóttir (islandsk), Hjalmar P. Petersen og Helge Sandøy (færøsk), Roy Johansen (norsk), Margrethe Heidemann Andersen og Marianne Rathje (dansk), Malin Dahlman (svensk i både Sverige og Finland) og Ulla Paatola (finsk). Pia Jarvad har skrevet indledningen om det fælles oplæg, og sidst i bogen sammenligner hun resultaterne fra alle sprogsamfundene for både at give et helhedsbillede for Norden og at kunne generalisere over de indsigter det kan give os.
Moderne importord i språka i Norden 7.
ISBN 978-82-7099-484-7, 221 sider, heftet
Format: 17x24 cm, vekt: 0,5 kg, publiseringsår 2007
